top
Print side E-mail side 

 

 

Smukke selskabslokaler i Klampenborg

Strandmøllekroen – historiske omgivelser i moderne fortolkning
Strandmøllekroen er placeret i smukke naturomgivelser i området Springforbi for enden af Kærlighedsstien. Restauranten ligger i hjørnet af Dyrehaven med udsigt ud over Øresund. Selve bygningen har været brugt til restaurationsdrift siden 1811, hvor den åbnede som kro. I dag holder vi stadig traditionen i hævd. De smukke gamle krostuer er blevet nænsomt renoveret med respekt for deres 200 år gamle historie, og moderne skandinaviske indretningsprincipper som lys, luft og enkelhed trives side om side med solide egetræsborde og bjælkelofter. I dag står Strandmøllekroen som et smukt eksempel på, hvordan historie og modernitet kan gå sammen om at skabe en smuk harmoni.

Vores menu
På Strandmøllekroen får du solid dansk kost i moderne fortolkning, hvor råvarerne er nænsomt tilberedt og hver ret er en udsøgt orkestreret smagsoplevelse. Restauranten er forpagtet af Rikke Black og Peter Sørensen, som også står bag Raadvad Kro, og med sig har de kokken Nicolas Dahl, som har en fortid hos både Alberto K. og Den Røde Cottage såvel som Raadvad Kro. Han er køkkenchef og daglig leder, og sammen har trekløveret ført Strandmøllekroen ind i det 21.århundrede. Menukortet er nøje afbalanceret, så traditionelle retter får et moderne twist, men fokus er altid på, at restauranten skal servere udsøgt kvalitet til priser, hvor alle kan være med.

Gode anmeldelser
Strandmøllekroen er vurderet 4,2 ud af 5 ud af 17 anmeldelser på Google - Få mere information her

Hold dit selskab på Strandmøllekroen
På Strandmøllekroen har vi åbent året rundt for almindelige gæster, men I kan også reservere plads til større selskaber. Vores restaurant i Klampenborg er i besiddelse af 3 smukke selskabslokaler, hvor det største har plads til 84 spisende gæster. Vi kan tilbyde komfort og kvalitet efter bedste standarder, hvor jeres selskab kan nyde en brunch, buffet eller tallerkenanretning i restaurantens historiske lokaler. I sommerhalvåret kan vi tilbyde servering af champagne og snacks på vores terrasse, der har en fantastisk udsigt over Sundet. Vi kan tilbyde en uforpligtende rundvisning, hvis I gerne vil have en tur i vores selskabslokaler, før I beslutter jer. Uanset om I søger selskabslokaler i Klampenborg til bryllup, jubilæum eller konfirmation og ønsker 2, 3 eller måske op til 5 retter, kan vi tilbyde en udsøgt madoplevelse i naturskønne omgivelser. Vi kan også sammensætte et skræddersyet arrangement til jer ud fra jeres ønsker og behov, lige meget om det er et dag- eller aftenarrangement I efterspørger. Kontakt os for nærmere information, så vil vores selskabsansvarlige aftale et møde med jer og gennemgå de forskellige muligheder.

Selskabslokaler Klampenborg