top
Print side E-mail side 

 

 

Udsøgt catering i Nordsjælland

Klassisk køkken i moderne fortolkning
Strandmøllekroen har været spisested i Nordsjælland, siden den åbnede som kro i 1811. I dag forpagtes den af parret bag Raadvad Kro, Rikke Kold Black og Peter Sørensen, med Nicolas Dahl, der også har slået sine folder som kok på Raadvad Kro, som daglig leder og køkkenchef. Siden Rikke Black og Peter Sørensen overtog forpagtningen i 2013, har restauranten serveret traditionsprægede danske retter i moderne fortolkning med inspiration fra det franske køkken. Menukortet præges af lette frokostretter, solide middagsretter og fine desserter til den søde tand. Al maden er lavet fra bunden ud fra en kompromisløs kærlighed til gastronomiens kunst, hvor råvarerne er udvalgt ud fra sæson og kvalitet og hver ret tillavet, så alle elementer føjes sammen i en smagfuld harmoni. Menukortet er inspireret af fransk bistrokultur, og retterne serveres til priser, hvor de fleste kan være med uanset appetit og pengepung. Vinkortet er nøje sammensat ud fra princippet om, at der skal være et bredt udvalg af kvalitetsvine i alle prisklasser, og til børnene kan vi tilbyde en særlig børnevenlig menu, så de også kan være med.

Smuk udsigt tæt på byen
Vores restaurant har åbent næsten alle ugens dage året rundt, med både frokost- og aftenservering mandag til lørdag i sommerhalvåret og tirsdag til lørdag i vinterhalvåret, mens der er frokostservering til kl.16 samt kaffe og kage til kl.17 om søndagen. Strandmøllekroen ligger på Strandvejen lige for enden af Kærlighedsstien og i udkanten af Dyrehaven. Fra restaurantens terrasse er der en vidunderlig udsigt ud over Øresund, hvor man kan se over til Hven og Malmø på en klar dag. Turen derop er ikke lang, selvom man ikke bor i Klampenborg. Det tager knap en halv time i bil fra København og blot et kvarters tid fra Hellerup eller Gentofte.

Gode anmeldelser
Vi er vurderet 4,2 / 5 af 17 anmeldelser på Google - Læs mere ved at klikke her

Selskabslokaler og catering i Nordsjælland
Ud over at være åben for almindelige gæster, tilbyder vi også, at man kan reservere plads til større selskaber eller leje vores lokaler til private arrangementer. Vores 3 smukke krostuer, med deres hyggelige historiske atmosfære og behagelige indretning, egner sig til både bryllupper, dåbsfester, konfirmationer eller firmaevents. Lokalerne kan også udstyres, så de kan bruges til møder eller konferencer, hvor man kan arbejde koncentreret i lyse og friske omgivelser med havet og naturen lige uden for døren. Vi leverer også mad ud af huset, så er du på udkig efter catering i Nordsjælland, kan du kontakte os for et tilbud. Vi tilbyder levering af både canapeer, tallerkenservering og buffet til store og små selskaber.
Se kontakt information


Catering Nordsjælland